Kreativitet der hjælper

Visuelle børn er kreative løsninger til dig og dit barn, og naturligvis til børneværelset.

Konceptet

Velkommen til Visuelle børn. Vi tilbyder at designe personlige plakater, ud fra ønsker til farver, motiv m.m.
Vores egentlig mission er dog, at være til mere end bare pynt. Selvom vi eeelsker at pynte også!

Kreativitet kan nemlig bruges til så mange helt fantastiske ting. Kreativitet kan bl.a. være en kæmpe hjælp i lidt svære situationer også. Vi vil gerne hjælpe børn og børnefamilier med at visualisere følelser gennem kreative løsninger. Du spiller en kæmpe rolle som forælder. Man må nemlig ikke undervurdere hvad forestillingskraft og kreativitet kan gøre. “Det er gennem kreativitet og forestillingskraft, at man lærer empati, at man lærer at se tingene fra andres side” – sådan skriver Lene Tangaard, professor i kreativitet ved Aalborg universitet.

Vi leverer altid den kreative løsning, sammen med en vejledning. Hvis du føler at du har prøvet alt nu, så mangler du måske bare at prøve ’Visuelle børn’.  Send os gerne en mail – det er ganske uforpligtende.

Produkter

Personlige plakater

Vi designer personlige plakater ud fra dine og dit barns ønsker. Det foregår således, at du sender lidt information om dit barns interesser, samt ynglingsfarver. Vi designer noget ud fra denne information, og sender et draft. Nogle gange ryger det frem og tilbage et par gange. Det er det vigtigste, at du er tilfreds, og at dit barn vil elske den. Standard størrelser fås i A5, A4, A3. Andre størrelser kan laves, det påvirker muligvis prisen.

Priser fra 189 kr. + fragt

Priserne varierer, alt efter størrelse fra 189 - 289 kr.

'Ingen adgang' plakater

Ingen Adgang plakaterne er til mere end bare pynt. De kommer med en vejledning til dig som forælder. ‘Ingen adgang’ plakatens fornemmeste opgave er nemlig, sammen med dig, at få de dumme drømme til at forsvinde. Det forgår sådan, at du sender noget information om hvad dit barn har mareridt om, og hvad han/hun kan lide. Standard størrelser fås i A5, A4, A3. Andre størrelser kan laves, det påvirker muligvis prisen.

Priser fra 229 kr. + fragt

Priserne varierer, alt efter størrelse fra 229 - 309 kr.

Denne plakat er sendt afsted til Jonas

Jonas drømmer nemlig desværre ofte om klovne, farlige klovne – og dukker. Denne ‘Ingen adgang’ plakat er derfor bundet sammen med noget som Jonas rigtig godt kan lide, nemlige minecraft. Klovnen er designet så den ligner en minecraft klovn – for det vil gøre klovnen mindre farlig. Dukkerne er der svagt i baggrunden – men plakaten er holdt i lyse nuancer. Plakaten skal bruges som et værktøj – og med den rette overbevisning og historie til, så er du godt på vej.
Vi sender naturligvis en vejledning med til Jonas’ mor, så hun ved hvordan hun skal bruge den. Og så håber vi alt vi kan, og krydser fingre for, at denne plakat holder Jonas’ dumme drømme væk. 

Rikke Ganer-Toløse som har stiftet projektet Visuelle Børn, har for nyligt skrevet et indlæg omkring ‘Ingen Adgang’ plakaterne. Indlægget hedder:

Lider dit barn af tilbagevendende mareridt? Det her kan du gøre.

Gøremålstavler. Hvad synes du om at dit barn hjælper til derhjemme?

Går du ind for at dit barn skal have nogle pligter derhjemme? Så skulle du tage et kig på disse gøremålstavler. Gøremålstavlen bliver lavet i tyk og holdbar magnetfolie, som passer perfekt til køleskabet eksempelvis. Den kommer med “magnet-mærker” – sådan at du kan variere i pligter og mellem belønninger.
Tavlen bliver personliggjort med dit barns navn, hvis du ønsker det – og efter hvilke pligter og belønninger som passer ind hjemme hos jer.
Hvis du er interesseret i en gøremålstavle – så skal vi bruge følgende informationer. Ønsker til farver, motiver – navnet på dit barn, hvilke pligter han/hun skal have, og hvilke belønninger der skal være. Tavlen kommer med 4 udskiftelige pligter, samt 8 stks. belønninger som I kan skifte imellem. Se evt. billeder.

 

Intropris 350 kr. + fragt

Normalpris 450 kr. + fragt

Angst - Angst for at være alene. Angst for at blive forladt. Seperationsangst.

Har du nogensinde måtte forlade dit barn i armene på en pædagog, eller en lærer – imens dit barn græd og græd og råbte efter dig at du ikke måtte gå? Der findes vist ikke noget værre. Og man føler sig magtesløs som forælder. Man synes at man har prøvet det hele – men der er muligvis denne ene ting tilbage, som du mangler at prøve. Har du og dit barn set tegnefilmen Inderst inde? Inderst inde sætter visuelle tegninger på de følelser vi har inde i os alle sammen. Vi har kreeret ‘Angst’. Det er hans navn. Angst kommer med en kasse, hans ting – og en vejledning til dig som forælder – samt et brev til dit barn. Visuelle børn vil så gerne hjælpe. 

Introtilbud 389 kr. + fragt

Normalpris 479 kr. + fragt.

ABC plakater - fås både med store og små bogstaver

Dit barn er måske lige startet i skole – eller også går han eller hun i 1. /2. klasse og kan stadig komme til at bytte rundt på visse bogstaver. Der er det en hjælp at have en ABC plakat hængende – sådan at man lige kan kigge op, når man f.eks. sidder og laver lektier. Plakaten er enkel og stilfuld – og passer ind i alle hjem. Farvevalg efter eget ønske. Fås i A3 / A4 / A5 format. Hvordan skal dit barns ABC plakat se ud? 

Priser fra 119 kr. + fragt

Priserne varierer alt efter størrelse fra 119 - 189 kr.

Visuelle Børn
Skriv til visuelleboern@gmail.com eller skriv til os på de sociale medier:

Kreativitet der hjælper

Luk menu
×
×

Kurv